Spiseforstyrrelse
Lidelsen ”spiseforstyrrelse” kan have mange ansigter. De mest kendte er anorexi og bulimi. Herudover er der tvangsoverspisning, ortoreksi, megareksi og ARFID. Årsagerne til en spiseforstyrrelse kan være mangeartede og forskellige, men for de fleste handler en spiseforstyrrelse om at kontrollere, dulme eller overdøve svære følelser og minder og årsagerne kan ofte ligge langt tilbage i tiden. Blidt og nysgerrigt vil vi tage udgangspunkt i nuet og ofte arbejde fra en kropslig vinkel. Den kropslige vinkel er vigtig, fordi lidelsen udspiller sig både kropsligt og psykisk, og en behandling må inddrage begge dele. Over tid vil vi afdække og løsne op for de problemer, spiseforstyrrelsen har haft til formål at håndtere. Og vi vil søge nye, mere hensigtsmæssige strategier til at håndtere dem.
Med bulimi og anorexi følger ofte et forvrænget kropsbillede og konstante tanker om at være for tyk. Tanker om mad fylder 24-7. Det kan være bange, skamfulde tanker om at have spist for meget eller noget forbudt. Eller det kan være tanker om, hvornår du kan tillade dig at spise næste gang, mens sulten gnaver. Disse problemstillinger vil du få hjælp med i min behandling.
Hvis din BMI er under 18, vil jeg opfordre dig til at gå til vægtkontrol hos egen læge sideløbende med et forløb hos mig. Jeg tager ikke personer med BMI under 16 i behandling. Dette skyldes, at ved så lav BMI kan vores kognitive formåen og dermed vores evne til at integrere være læderet.
AMALIE kommer til behandling, da hun er træt af at hun hele tiden tænker på mad og indretter sit liv efter sine kost- og motionsvaner. Hun ser færre og færre af sine venner, da alt handler om at løbe nok og træne nok i fitness centret og hun føler ikke at hun har tid til at se sine venner, når hun også skal passe sine studier. Hun føler sig udmattet og træt og er ked af, at hendes liv former sig som det gør. Samtidig er hun bange for at skære ned på sine motionsvaner, da hun er meget bange for at blive for tyk. Hun opfatter sig selv som lidt for tyk og har konstant ønske om at tabe sig.
Ved den indledende samtale taler vi om Amalies vægt, som ligger noget under det BMI, man ville forvente af en kvinde på hendes højde. På trods af dette ser Amalie sig stadig som for tyk, hvilket peger i retningen af at Amalie har et forvrænget billede af sin krop. Vi beslutter os for at starte arbejdet her og arbejder med konkrete øvelser, der hjælper Amalie til at se, hvor stor forskel der på hendes krops egentlige størrelse og den måde, hun ser den på. Det er hjælpsomt for Amalie i forhold til at turde spise mere og skære lidt ned på sin motion.
Amalie går i et længere forløb, hvor vi kommer dybt ned i årsagerne til hendes spiseforstyrrelse. Hun får blandt øje på, hvordan hun i barndommen ofte ikke havde lyst til at fylde og blive set. Bølgerne gik ofte højt i hjemmet, hvor en kolerisk og let antændelig far hidsede sig op over små ting, hun gjorde. Hun får hjælp til at blive bevidst om, hvordan det har påvirket hendes fysiske kropsholdning, som bærer præg af, at hun ubevidst gerne vil gemme sig, så hun dukker hovedet lidt og har indtrukne skuldre og let sammensunken ryg. Med den bevidsthed kommer lysten til at ændre på kroppens holdning, og Amalie erfarer, hvordan en ændret holdning går hånd i hånd med en anderledes måde at være i verden på, med mere mod og mere lyst til at blive hørt og set som den, hun er.
Da jeg har tavshedspligt er navnet Amalie opdigtet.
